F-5 er et virksomhedsnetværk, der målrettet arbejder på at skabe vækst i lokalsamfundet til glæde for medlemmerne, de ansatte i virksomhederne og kommunens indbyggere i al almindelighed. Det primære formål er et tæt og uformelt samarbejde mellem erhvervsliv og Halsnæs Kommune om fastholdelse, uddannelse og rekruttering på arbejdsmarkedsområdet.
F5 er en fælles platform, hvor der bliver ført dialog mellem erhvervsliv og Halsnæs Kommune, for at sikre en relevant erhvervspolitik, der sikrer de bedst mulige forhold for det lokale erhvervsliv og borgerne. Som medlem får du en aktiv indflydelse ved at deltage i generalforsamlingerne, og være med til at sikre en engageret og handlekraftig bestyrelse. Det gode samarbejde mellem erhvervsliv og kommunen afspejler sig også i sammensætningen af bestyrelsen, der har repræsentanter for erhvervslivet såvel som kommunen. Du kan læse mere om, hvem bestyrelsen er, og hvad de arbejder for her.
Her på hjemmesiden, kan du som medlem blive orienteret om, hvad der foregår i Halsnæs erhvervsliv, hvad Halsnæs Kommunes erhvervspolitik er, og hvordan erhvervstiltagene fungerer.
Vi er et netværk, hvor de enkelte medlemmer aktivt skaber værdi for sin egen virksomhed. Gennem hjemmesiden har den enkelte virksomhed mulighed for at skabe synlighed om deres virke, finde potentielle samarbejdspartnere, kunder og leverandører.
Vi er pt. omkring 300 medlemmer, der primært kommer fra Halsnæs og omegns kommunerne. Virksomheder fra andre kommuner er også velkomne.
Medlemskabet af F-5 er gratis!

Om F-5 

